Velkommen til Demensudredning Danmark
Du har ret til hurtig udredning og evt. igangsætning af behandling for demens. Hvis ventetiden i din region overstiger 30 dage, eller du har fået flyttet din tid, kan du komme til os på en af vores klinikker.
Demens er en kompleks diagnose at stille og kræver adgang til flere tværfaglige kompetencer. Den ansvarlige læge stiller en klinisk diagnose, som er en samlet bedømmelse ud fra en række forskellige undersøgelser og prøver.
At udrede demens handler blandt andet om at udelukke andre mulige årsager til patientens symptomer, f.eks. forskellige sindstilstande og fejlagtigt anvendte lægemidler som kan give demenslignende symptomer. Udredningen tilpasses efter individ og alder.
Hvis du henvises til Demensudredning Danmark foretager vi en skanning af din hjerne, en række blodprøver og et hjertekardiogram der vejleder os i udredningen. Du vil derefter møde en af vores læger der sammen med dig og din familie ser på de udfordringer der er samt foretager nogle yderligere tests. Oftest kan vi på dette grundlag finde ud af hvad du fejler, nogen gange er der behov for yderligere undersøgelser, f.eks. andre skanninger, neuropsykologisk testning m.m.
Når vi har fundet ud af hvad du fejler, starter vi en behandling der ofte kan stoppe forværringen, alternativt holde det uændret i en årrække- oftest med medicin, i få tilfælde foreslår vi kirurgisk behandling. Vores sygeplejerske følger dig typisk i nogle måneder for at sikre sig at du kommer godt i gang med behandlingen. Hvis du er interesseret informerer vi også din praktiserende læge og din hjemkommune, da de efterfølgende overtager opfølgningen og behandlingen.
Hos Demensudredning Danmark lægger vi utrolig stor vægt på kvalitet og sikkerhed i alle vores behandlinger. Derfor er vi akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Vi er derfor også meget opmærksomme på løbende at sikre, at vores arbejde udføres i henhold til gældende standarder. Demensudredning Danmarks akkrediteringsstatus samt survey rapport kan findes her.
Vi indrapporterer til Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Find links her og her.
Vi har ca. 2 ugers ventetid, men af og til kan du komme til hurtigere.
Vi er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel og godkendt af Sundhedsstyrelsen.