Ofte lægger patienten selv først mærke til symptomerne. I andre tilfælde er det de pårørende.
Forløbet starter som regel hos egen læge. Lægen spørger grundigt ind til symptomerne og hvordan de har udviklet sig over tid. Hvis mistanken falder på demens foretager lægen en helbredsundersøgelse, tager en blodprøve, laver en kort test af hukommelsen og andre mentale funktioner. Patienten kan også blive henvist til scanning af hjernen.
Hvis de første trin i udredningen ikke afkræfter lægens mistanke om demens bliver man henvist til udredning for demens på en demensenhed. Er ventetiden mere end 30 dage kan man bede om at blive henvist videre til Demensudredning Danmark, som har en ventetid på 1-2 uger.
Kravet til en demensenhed er at man har en række kompetencer tilknyttet indenfor flere forskellige specialer og har adgang til at udføre en lang række undersøgelser der kan underbygge en demensdiagnose.
Heriblandt:
- Speciallæger i neurologi
- Speciallæger i geriatri
- Speciallæger i psykiatri
Den første udredningssamtale vil vare ca. 1,5 time og forestået af en læge fra én af ovenstående specialer. Det er altid en god idé at tage en nær pårørende eller ven med, der kan hjælpe med at besvare lægens spørgsmål – især hvis man selv har svært ved at huske.
Vi sørger for relevant behandling og støtte under hele forløbet hos os.