Demensudredning Danmark er en privatklinik der efter aftale med Region Hovedstaden og Region Sjælland tilbyder at udrede mennesker med hukommelsesproblemer.
Vi tilbyder et højt fagligt niveau af veluddannede speciallæger, psykiatere, neuropsykologer, sekretærer og sygeplejersker.
Når vi har modtaget din henvisning, bliver den gennemgået og vi bestiller måske yderligere scanninger, blodprøver m.m. inden du indkaldes til første undersøgelse hos os.
Ved første undersøgelse i klinikken, møder du en af vores læger, der gennemgår diverse prøvesvar, laver tests og hører om din hverdag og problemstillinger.
Hvis ikke diagnosen kan stilles umiddelbart, kan der blive behov for ekstra specialundersøgelser til at understøtte en grundigere udredning. Det betyder, at du skal være forberedt på at møde ind hos os flere gange.
Når diagnosen er givet og evt. behandling er iværksat, vil det oftest være vores sygeplejerske, der kontakter dig.
Sygeplejersken følger op både telefonisk og med ambulante kontroller i klinikken, for at vi er sikre på, at behandlingen fungerer og at evt. kontakt til kommunale instanser er etableret.
Informationsdag og undervisning til både klient og pårørende tilbydes i klinikken 3 gange årligt. Spørg om dato hos sekretær eller sygeplejerske.